imvblad@gmail.com
2010’erne blev de online brugeres årti, hvor vi satte dagsordenen. En negativ anmeldelse på TrustPilot kunne resultere i splinternye varer. En facebookbegivenhed om en kollektiv besættelse af militærbasen Area 51 skabte overskrifter. 2019 er ved at rinde ud, og mangler du en opsamling på, hvad fanden der egentlig skete de sidste knap 10 år, så kan du få et delvist svar her.
Af Nanna Juulsgaard Poulsen, Medievidenskab 7. semester
Med en fødselsattest fra 1996, indskriver jeg mig som digital indfødt og medlem af den til tider udskældte Generation Y eller Z, som er vokset op med internettet og senere smartphones som vores tro følgesvende.
I 2010 var jeg som 14-årig midt i den ubarmhjertige teenagetid, hvor jeg drømte om at få alkoholtilladelse af mine forældre og feste til Like a G6 med Far East Movement.
Det var også i 2010’erne, at internettet blev personliggjort som en LOLende irriterende lillebror, der skabte ravage. Internettet døbte eksempelvis et svinedyrt forskningsskib Boaty McBoatFace i 2016 efter en åben afstemning.
Men hvilke tendenser, diller og internetfænomener blev vi egentlig påvirket af i Danmark i det årti, som vi lige om lidt må vinke farvel på kajen til?
Netflix – seeren som herskeren af tv-universet
En stor game changer på tv-markedet var uden tvivl Netflix, som i 2012 disruptede det traditionelle tv-marked for vildt. Som forbrugere var vi ikke længere slaver af planlagte schedules, men vi føltes os nu som herskerne af tv-universet.
Netflix satte barren højt for egenproducerede serier og gav os House of Cards og Orange Is the New Black, som beviste, at kvalitetsserier kunne produceres udenfor tv-station-regi. Ingen autoriteter kunne længere bestemme hvor, hvornår eller i hvor lang tid vi ville konsumere film eller tv-serier.
Streamingtjenesten lagde også navn til det nu lettere fortærskede udtryk netflix and chill, som indebar lidt flere aktiviteter udenfor skærmen, end hvad vi sædvanligvis var vant til.
I 2010’erne blev film og serier altså en endnu mere integreret del af vores hverdagsliv, hvilket også kan ses i det store udbud af podcasts som Director’s Cut, Film Snak, Noget om film og Troldspejlet, hvor plot, karakterer og konspirationsteorier bliver analytisk dissekeret.
Datidens fredagsunderholdning og DR søndagsdrama er nu erstattet af countdowns til vores nye yndlingsserier på Netflix og HBO, som vi fortærer på umanerlig kort tid.
Streamingtjenesternes erobring af danskerne har også resulteret i, at når der skal ses film med andre, så overstiger valg af genre/film/francise spillefilmens varighed. Det tilsyneladende uendelige udvalg af underholdning kan altså i visse tilfælde snarere lede til ubeslutsomhed end effektivitet.
Anders Hemmingsen – kongen af dansk memekultur
2010’ernes valuta, der fik dig til at stige i det sociale hierarki, var hverken 1990’er running sneaks, twerking eller dine formidable evner i Candy Crush. I stedet var din viden om memes en essentiel del af din persona.
Siden 2013 har den tidligere MetroXpress-ansatte Anders Hemmingsen stået bag profilen @andershemmingsendk, som i dag er den niende mest populære danske Instagramprofil (hele 899.000 følgere kan han bryste sig af).
Profilen spiser User Generated Content til alle måltider, og brugernes bidrag er en forudsætning for @andershemmingsendk’s ve og vel. I 2010’erne var vi ikke kun passive modtagere af indhold, men flere har også en producentrolle som produsers. Profilens popularitet kan anskues som en demokratisering af dansksproget memekultur, som når ud til et bredt publikum.
Men hvis du ligesom jeg er lettere irriteret over, at @andershemmingsendk har sponsorerede opslag og knap så morsomme Stories (lidt for ofte), så vil jeg anbefale at følge @_oesterbro_hunde_manden, @grimme_kajkager eller homeboy/homegirl @auakademiskememes.
Vender vi tilbage til rødderne, så stod siderne 4chan, Reddit, og min personlige favorit 9GAG, for, at jeg stiftede morsomt bekendtskab med Derp, Derpina, Awkward Moment Seal og Forever Alone Brian. Men underholdningsværdi er flygtig, og gamle travere må altid vige for nye memestjerner.
Nomineringsudfordringen – du skal bunde den øl online!
Hvis du husker en sætning i stil med »Tak for nomineringen [indsæt navn]. Jeg vil gerne nominere [indsæt navn x3]. I har 24 timer, ellers skylder i mig en [bratwurst/kasse DP/date] Skål!«, så er der stor sandsynlighed for, at du levede i foråret 2014. Her florerede nemlig en trend på Facebook, hvor gruppe- og drukpres indgik i den skønneste forening til skue for hele dit online netværk.
Konceptet var enkelt: Bund en øl eller tag konsekvensen, som var en belønning (typisk socialt samvær eller øl) til udfordringens afsender. Der blev tagget, drukket og liket på livet løs, da vi i 2014 ikke var så facebookblufærdige. Vi kom hjem i hinandens stuer og værelser, når telefonen (eller måske et nostalgisk webcam?) var stillet klar til øldrikkeriet.
Efter lidt research i min virtuelle vennecirkel erfarede jeg, at udfordringen senere i foråret 2014 var blevet redefineret. I stedet for at skulle drikke alkohol, så gik udfordringen på at hoppe en tur i havet eller andet nærliggende vand.
Udfordringen kunne derfor leve videre, men onde tunger vil mene, at den originale var den eneste gyldige. Så koldt kan havvand i maj da heller ikke være.
Pokémon GO – 2010’er dillen over dem alle
I børnehaven byttede jeg Pokémon-kort og tegnede Evee og Charizard. I indskolingsårene havde de seje børn GameBoys med Pokémon, men jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at de ’magiske’ væsener ville vende tilbage i mit liv.
Det umulige skete i sensommeren 2016, hvor appen Pokémon GO blev lanceret i Danmark. Ifølge TDC spillede 250.000 af deres mobilkunder spillet i den første uge, hvor det var blevet tilgængeligt. Appen fik børn, teenagere og sågar min sabbatårshjerne til at bevæge sig ud i dagslyset på jagt efter PokéStops.
Noget så oldschool som en delvis analog dille var ankommet, da augmented reality fik grænsen mellem den håndgribelige virkelighed og det virtuelle til at smelte sammen. At se de elskede kreaturer hoppe, springe og spy ild i vores verden var så sensationelt og pirrende, at man bare ikke kunne lade vær med at spille.
Og det var ikke mindst en indtjeningsmulighed. På den ene side var der en åbenlys sundhedsfordel ved, at mange mennesker pludselig begyndte at gå lange ture med Pokémon GO som vejviser, men i Japan blev de intetanende Trainers ledt direkte til kaloriebomben McDonalds, som betalte udvikleren Niantic for at have attraktive PokéStops i spillet.
Instagram – Hipsters, avocadomadder og et populært æg
Det var tilbage i foråret 2012, at vi for første gang kunne downloade appen Instagram. Det kvadratiske billedformat var anderledes og nostalgisk, og vi kunne tilføje filtre til vores billeder. Instagrams fremkomst kan anskues som en del af hipsterbølgen, hvor vi ønskede os polaroidkameraer og lyttede til indiepop/rock.
I dag forbinder vi mest Instagram med fremkomsten af (mikro)influencers og æstetiseringen af alt fra avocadomadder til rejsedestinationer. Det kan godt være, at 00’erne lærte os at google, men i 10’erne handlede det om, at alt hvad vi spiste, drak og gjorde var instagrammable.
Med den voksende popularitet og udbredelse af sociale medier som SnapChat, Instagram og Facebook, er vores opmærksomhedsspændvidde blevet reduceret til få millisekunder, når vi zombieagtigt scroller igennem feedet eller hastigt trykker videre til den næste Story uden at blinke.
Hvad der til gengæld fangede vores opmærksomhed denne januar, var et ovalt objekt, som messiansk viste sig for Instagrams børn verden over. @world_record_egg, eller blandt venner kaldet ”The Egg”, snuppede titlen for mest likede billede på platformen med i dag 54 millioner likes.
Den tidligere førsteplads sad Kardashian-medlemmerne Kylie Jenner og hendes datter Stormi på. At et shutterstockbillede af et ordinært, brunt æg kunne tiltrække så meget opmærksomhed er særdeles interessant. Det indeholdt hverken berømtheder, nøgenhed eller dyr, hvilket var usædvanligt i en instagramoptik.
Billedet kan pege på en antitendens mod Instagrams norm om portrætteringen af det ekstraordinære og eftertragtede, eller også var reklamefolkene bag profilen måske bare ekstremt dygtige til at få opmærksomhed til ægget, som indgår i en kampagne om mental sundhed.
Det bliver spændende at se, om 2020’erne vil byde på trends i stil med fidget spinners, Gangnam Style, flere sociale medier eller noget helt femte.