imvblad@gmail.com
De seneste 8 uger har vores onsdag aftener været helliget til et helt bestemt program. Dette års premiere på Nybyggerne blev skudt i gang den 30. januar, og da vi var udenlands på denne dato, måtte vi tilsnige os at se det på en 4,7 tommer iPhone-skærm med en tvivlsom Wi-Fi-forbindelse. Vi har fulgt deltagerne i tykt og tyndt, snigpremiere efter snigpremiere og var i søndags endelig klar til at tage fangirl adfærden til næste niveau: At køre til Randers for at se de tre færdige nybyggerhuse i levende live.
Af Signe Hedegaard Hansen og Johanne Foersom, 6. semester, Medievidenskab
Med kurs mod Randers
Søndag den 24. marts slog TV 2 dørene op til åbent hus på Nybyggervej, hvor mere end 3500 interesserede seere havde skaffet sig gratis billet til at opleve husene fra tv og møde de tre nybyggerpar. Da vi forud for vores tur til Randers læste, at flere tusinder var lige så interesserede i at besøge rødt, gult og grønt hus, var det med flere skeptiske overvejelser. Ville vi kunne få parkeringsplads? Orkede vi lange køer? Hvad nu hvis vi skulle tisse? Vores nysgerrighed overvandt dog denne skepsis, og vi satte med forventningsglæde kursen mod de tre nybyggede rækkehuse.
Efter godt og vel 25 minutters køretur fra Aarhus nåede vi Randers, men dog viste vores GPS, at der var et stykke endnu. Efter at have kørt gennem byen og forbi en forstad endte vi på fladt terræn med udsigt til ubebyggede marker. Længere forude kunne vi pludseligt ane en skrigorange overtræksvest og et par flagrende arme, der ihærdigt forsøgte at vise os i retning af det menneskemylder, der ventede os. Vi havde knap nok parkeret bilen ude foran de tre velkendte baghaver, før kendisfaktoren ramte os: “Ej se, der er de! Sif og Mathias!”.
Vejfest på Nybyggervej
Vi nåede om på den anden side af husene, hvor mennesker i alle aldre stod i kø til at besøge de tre huse. Stemningen var folkelig, og der var både sørget for pølsevogn og varm kaffe til de fremmødte, således at vi nærmest fik følelsen af at deltage i en vejfest med Hr. og Fru Danmark. Der blev udvekslet blikke og akavede grin blandt de fremmede mennesker, som understregede den gensidige forståelse af det komiske i at bruge en hel søndag på at stå i kø til at se et rækkehus på en mark i Randers. Endnu mere tydeligt blev det, da en kæmpe haglbyge ramte Nybyggervej, og størstedelen af de fremmødte meget stålsat blev stående i køen, for “man skulle jo nødigt miste sin plads”.
Da vi efter 20 minutters ventetid var nået igennem rødt hus’ skur og var blandt de næste, som skulle lukkes ind af hoveddøren, stod det rødklædte par, Sif og Mathias, og smalltalkede, imens de velvilligt fik taget billeder med unge som gamle. Det var tydeligt, at de tre par tog værtsrollen på sig, måske velvidende om at der i morgen skal samles seerstemmer nok til, at det er netop dém, der gør sig fortjent til at vinde deres drømmehus.
Nybyggerne – Nix Pille
Vi blev langt om længe lukket ind i af en produktionsmedarbejder og trådte ind i Sif og Mathias’ hus, der både virkede velkendt, men samtidig overraskede rummenes placering og proportioner. “Hov, ligger bryggerset til venstre?”, “Ej, jeg troede, at stuen var meget større!”, “Den fotovæg var da slet ikke med i programmet?”. Vi konkluderede hurtigt, at vi let kan manipuleres af det, vi ser på skærmen, hvilket samtidig gør fascinationen af programmet større.
I det gule hus virkede stuen meget større, sikkert hjulpet på vej af den rå glasvæg, der forener kontoret med resten af rummet. Rummene er stilsikkert stylet, hvilket dog brydes af uæstetiske afspærringsbånd, der afholdte os fra at træde ind i bestemte rum. Dette understregede, at vi jo egentlig var på besøg i en tv-kulisse og ikke ‘rigtige’ hjem. Det var ej heller tilladt at røre ved noget. Skilte med skriften ‘Nybyggerne – Nix Pille’ var placeret på adskillige møbler og overflader, så nysgerrige pilfingre blev holdt væk.
Vi kunne dog ikke helt dy os. Vi MÅTTE bare mærke, hvor hård eller blød en japansk madras i et terum virkelig er. Da ingen kiggede overskred vi afspærringsbåndet og lod forsigtigt et par fingre røre ved det rå materiale. Konklusionen må være, at idéen med et helt terum i et fire-værelses rækkehus fungerer bedre på tv end i praksis.
Alt i alt må besøget på Nybyggervej siges at være de gratis billetter og køreturen værd. Vi fik stillet vores nysgerrighed og fik lov til at opleve en tv-kulisse på nært hold. Samtidig gav besøget os rig mulighed for at inspicere rummene og kloge os med udtalelser som “manglende finish” og “sjusket håndværk”. Vi fik afklaret, at de tre nybygger-par er lige så likeable i virkeligheden som på tv, hvilket blot gør det endnu sværere for os, når vi i morgen sidder klar til at stemme på den rette vinder på finaleaftenen. Får du muligheden for det næste år, vil vi klart anbefale dig at slå et smut forbi næste års Nybyggervej.
