München: Byen du ikke vil sige ‘tschüss’ til

”Er Bayern ikke mega konservativ?” ”Ej, så skal I jo snakke tysk? (læs: det er et grimt sprog)”. ”Skal i så spise currywurst i 4 måneder?” Den her artikel er for dig, som enten overvejer at tage på udveksling i München eller at besøge den sydtyske by i et andet ærinde. Så vær klar til at forlade dine fordomme derhjemme, og tag med mig til en af verdens skønneste, grønneste og overraskende byer i dit helt eget hjemkontinent! 

Af Cecilie Munck, Medievidenskab, 7. semester

Make Germany great again

”Hvordan kan det være?” Det var et spørgsmål jeg ofte blev mødt af, når jeg fortalte andre, at min udvekslingsdestination var München. Godt nok er Tyskland ikke nær så sexet som USA, Australien og Canada, men jeg undrer mig stadig over den skeptiske modreaktion fra folk – hvorfor SKAL man så langt væk som muligt, når man kan få en lige så rig og unik oplevelse et sted i Europa? Det var den attitude min veninde Mathilde og jeg pakkede i kufferterne, da vi en søndag morgen fløj fra Aarhus Lufthavn til München Flughafen. Vi skulle bare afsted, og vi havde INGEN forventninger …

Fra tschüss til ciao

…næsten ingen forventninger. For vi havde dog én klar forventning til sproget, og havde forberedt os på at skulle turnere byen rundt på gebrokkent tysk. Forventningerne til sproget blev dog hurtigt brudt, da vores ’tschüss’ blev kvitteret med et ’ciao’ i en dagligvarebutik på vores første dag i byen. Hvad vi troede var et enkeltstående tilfælde skulle dog vise sig at vokse sig til noget, vi aldrig havde forestillet os: München var Tysklands Italien. Eller rettere, München ville i hvert fald gerne fremstå som en del af noget mere eksotisk end Berlins betonkvarterer. Og med byens farvede bygninger, lunere temperaturer, Aperol-reklamer på hvert gadehjørne og kindkys erfarede vi hurtigt, at det her Tyskland var ret så anderledes end hvad vi kendte fra det kolde nord.

Pølser og greetings from Greece

Selvom München udlevede sit italienske ’jeg’ på mange områder, stod det klart for os, at den tyske kultur stadig skinnede skarpt igennem i byen, hvor vi på daglig basis oplevede mænd i lederhosen, og folk der drak ’bier vom fass’. Det var især den tyske madkultur, som dominerede i byen, og det ER altså en fordel for dig, hvis du kan lide hvide, brune, krydrede, milde, tynde og tykke pølser. Da min rejsemakker ikke var vild med fars i tarme, endte vi nok med at spise flere saltkringler – pretzels – end noget andet i München. Jeg har endnu ikke mødt et menneske, som ikke knuselsker pretzels, og de udgør altså også et fortræffeligt sidekick til den en-liter fadøl, man bliver så vant til. Savner du noget fedme og smag til dine pretzels, skal du købe ’obatzda’, som findes allevegne. Obatzda er en krydret ostecreme, som serveres som en iskugle til din kringle (what’s not to like?). Desværre faldt jeg ikke så godt i hak med andre lokale specialiteter, som knödel, sauerkraut og schweinshaxe. Vil du helst komme helt udenom det tyske køkken, så findes der et hav af lækre græske restauranter til favorable priser, helt fri fra pølser og sauerkraut (Pro tip: Restaurant Kalypso i Schwabing).

En grünes by

”Var der ikke også klimademonstration i går? Og i forgårs? Og i sidste uge?”. En dejlig overraskelse ved München var klart, at byen var så grøn, både i bogstavelig forstand og i indbyggernes mindset. Der blev diskuteret klima og grøn omstilling overalt, og det var næsten flovt at komme hjem til Danmarks primitive affaldssorteringssystem igen. Aldrig før har det taget så lang tid at gå ned med affald, og aldrig før har det givet så meget mening. Byens grønne tankegang blev særligt tydelig, når man bevægede sig rundt i byens gader, hvor grønne områder var højt prioriteret. München er blandt andet hjem for Europas største grønne park, Englischer Garten, hvor også floden Isar løber igennem. Ved den store sø i parken kan man nyde en øl og nyde en udsigt, dog med risiko for, at en aggressiv svane ødelægger den gode stemning. Sydligst i parken møder man Eisbachwelle, som er et populært surf-spot (that’s right, du kan surfe midt i byen), hvor vandglade surf-entusiaster, både sætter nye standarder for surfing og for hvor godt man kan se ud i en våddragt. 

Must-sees & do’s i tilfælde af tidsnød

Det er nærliggende at besøge F.C. Bayern Münchens stadion, Allianz Arena, når man er i München. Dog er kampbilletterne dyre og desværre hurtigt udsolgte. Mathilde og jeg allierede os med nogle tyskere, som inviterede os på lokalopgør i Münchens mindre fodboldklub, TSV 1860. Selvom vi måtte forlade en flok grædende mænd, da resultatet ikke endte i deres favør, så var oplevelsen både autentisk, super intens og fuldkommen mindeværdig.

München er meget kendt for deres biergartens, men der er stor indbyrdes forskel på de individuelle haver, alt efter hvilken stemning man går efter. Vores stam-biergarten blev Biergarten am Chinesische Turm, som er placeret i en skov inde i Englischer Garten. Her kan man af og til opleve et lokalt hornorkester skabe et bagtæppe til ens øl, som harmonerer smukt med skovens lyde og de klirrende glas.

Skal man have dækket sit behov for hyggelige kvarterer, cafeer og shopping, så er området Schwabing West et must at opleve. Vi boede selv i kvarteret, og vi oplevede det som uformelt og hyggeligt, hvilket var i stor kontrast til det storbyliv og de menneskemængder, der findes på byens shoppingstrøg og hovedbanegård. Bag de farvede murer fandt vi både genbrugsbutikker, italienske cafeer, keramikere og butikker med skandinavisk islæt for at nævne nogle få. I ølbutikken ‘Biervarna’ fandt vi eksempelvis øl fra Midtfyns bryghus.

Enhver storby har et kendt og velbesøgt madmarked, men München har to. I centrum findes Viktualienmarkt, som er en oase af små butikker med specialiteter i alt fra krydderier, kaffe, vin og hestekød. Længere henne ad gaden findes Eataly, som kan sammenlignes med torvehallerne i København, men i større skala, og som udelukkende sælger italienske specialiteter. Er man kørt død i øl, kan man med fordel besøge Eatalys ’Weingarten’ på en solrig dag. Jeg vil drømme mig tilbage til netop dennes terrasse i bagende sol, med en Aperol i hånden og håbe, at du er blevet fristet til at besøge byen inden for den nærmeste fremtid.