Af Laura B. B. Kristensen og Nynne Holmboe, 1. semester Informationsvidenskab
Det sørme det sandt December! Det er den dejligste tid på året, vil nogle mene, men det er som om, at studier og eksaminer har lagt sig som en dyne over os og langsomt suger juleglæden ud af os. Overskud, tid og penge er på et minimum, så det er svært hvis ikke ligefrem umuligt at komme i julestemning. Gode råd er dyre, men bare rolig – Nynne og Laura kommer jer igen til undsætning med en guide til, hvordan I kommer i julestemning på budget. Vi har taget kampen op, klappet skolebøgerne sammen og gået en lille tur gennem Århus for ihærdigt at komme i julestemning. I løbet af vores guide vil vi vurdere, hvor meget vi er kommet i julestemning vha. en skala fra 0-5 nissehuer.
Hvid jul, lige til dig
I disse tider med global opvarmning er der langt imellem snebyger og hvid jul. Selv TV2’s hvid-juls barometer har ikke været over de 10 % de sidste mange år.
Men om man vil det eller ej, så gør det hvideguld forskellen og bringer mange i julestemning. Og tænk engang det kan man nemt og gratis få fra Skøjtebanen lige overfor Musikhuset. Slut med at kigge forgæves ud ad vinduet eller spraye kunstig sne i vinduerne. Så byg en snemand eller kast med en snebold.
I vores research, omkring hvorledes at man kan komme i julestemning, er et af Googles mange bud – “Betragt juletræet på Rådhuspladsen”. Vi kom, vi kiggede, vi kiggede lidt mere, vi gik. Det kan Århus godt gøre det lidt bedre!
Strøgtur
Vi spankulerede en tur opad og nedad Strøget for at betragte julelyset og ikke mindst Sallings årlige flotte lys på deres facade. Hvis man nu vil være lidt ekstra, kan man hoppe op på “Salling Rooftop” og se julelysene oppefra, medmindre man lider af højdeskræk. Denne tur er helt sikkert at foretrække, når solen går ned – “heldigvis” gør den det jo tidligt her i vintermånederne.
Under strøgturen kan man jo nemt lige svinge forbi Elgiganten og kigge på gaveønsker. Og som lidt ekstra gran på toppen, kan man gå i musikafdelingen og hører alt det gode fra Michael Bublé, som er genopstået fra de døde. Hvad er jul uden Michael Bublé.
Brændte mandler
Brændte mandler er et synonym med julen for mange, så derfor skulle vi også give det et forsøg.
Vi måtte af med 25 kr. for en bette pose af dette famøse slik, men godt smager det jo. Herefter gik vi en tur i Magasin og kiggede på juleønsker – det er altid hyggeligt.
DIY julesweater
Intet skriger mere jul end usmagelige julesweatre! Normal har lavet et exceptionelt alternativ til de dyre af slagsen, så for bare sølle 20 kr. kan man få juleklistermærker til at sætte på tøjet. Afhængig af hvordan man placerer klistermærkerne, kan trøjen både bruges til alt fra afslappede søndage til julefrokosten med studiet. Tippet er hermed givet videre.
Æbleskiver og juleklip
Æbleskiver, gløgg, guirlander, stjerner, julehjerter, så bliver det ikke mere julet. Vi var så heldige at være inviteret til et vaskeægte julearrangement, med julemusik, juleklip og hjemmelavet æbleskiver og gløgg – mums! lidt ligesom til store juleklippedag i folkeskolen, så var julestemning for alvor at mærke.
You’re welcome!