imvblad@gmail.com
En lille og uhyggelig filmguide i anledning af Halloween.
Af Helena Naumov Rasmussen
The Abominable Dr. Phibes (1971)
Dr. Anton Phibes tager grusom hævn over de læger, han mener, er ansvarlige for hans kones død. Sammen med sin assistent, Vulnavia, fører han på kreativ og brutal vis sine blodtørstige planer ud i livet.
The Abominable Dr. Phibes har smukke kulisser, og et meget interessant flow. Dr. Phibes’ hjemmebase byder på art deco-arkitektur i flotte farver.
Filmen blander vederstyggelige mord og tragiske baggrundshistorier med kulsort humor. Selvom filmen i sig selv portrætterer makabre overgreb, er der en humoristisk tone i mange af scenerne, der er stærk båret af karaktererne. Dette gælder især Inspector Trout (spillet af Peter Jeffrey), der har en kølig tilgang til de fleste situationer.
Dr. Phibes er spillet af horrorlegenden Vincent Price. Han formår at bringe mange nuancer frem i denne karakter, som både er tragisk og ondskabsfuld. Kemien mellem ham og hans assistent Vulnavia (Virginia North) er herlig, når de udfører deres ugerninger sammen.
The Abominable Dr. Phibes er alt i alt en interessant og underholdende film, og helt sikkert værd at se, hvis man kan lide makaber humor.
Den dovne Anton Tobias laver ikke andet end at ryge hash og se TV hele dagen. Dette ændrer sig dog, da hans hånd bliver besat af en ond ånd, og begynder at slå folk ihjel mod hans vilje. Da han beslutter sig for at skære den af, går det først rigtig galt.
Idle Hands er et originalt og humoristisk tag på teenage slasher-genren, som hittede i 80’erne. Filmen holder en spænding, hvor man konstant forventer, at noget nok skal gå galt. Dette bygger op til de forskellige mord på en meget slasherfilmspræget facon.
Udover dette, er det generelt en meget humoristisk film. Skuespillere som Devon Sawa, Elden Henson og Seth Green kontribuerer meget til filmens humor og flow.
Selvom Idle Hands er fra 1999, føles den stadig som et frisk pust inden for slashergenren.
Elvira arver et hus af sin afdøde grantante i den lille by Fallwell, og da hendes job som gyserfilmsværtinde går i vasken, beslutter hun sig for at prøve lykken, og flytter til den lille by. Borgerne i Fallwell er dog meget skeptiske over for hendes udseende og sprudlende personlighed. Alt imens Elvira forsøger at skabe sig et nyt liv, skal hun balancere sin hverdag med de dømmende blikke fra de konservative voksne, med de mere mystiske ting, som synes at røre på sig i hendes nye villa.
Elvira, Mistress of the Dark (Cassandra Peterson) er kendt for at have præsenteret B-gyserfilm i showet Elvira’s Movie Macabre i 80’erne. Hendes gotiske udseende og vittige personlighed er blevet ikonisk, og hun har siden starten af sin karriere været med i et utal af film, tegneserier, m.m.
Denne film er dog helt dedikeret til Elvira og hendes eventyr, og den er spækket med humor. Den giver et indblik ind i Elviras karakter, og holder samtidig en tilpas fjollet tone. Det er underholdende at se selveste Mistress of the Dark agere og reagere på alle de problemer hun render ind i, i denne gyserkomedie.
Et lykkeligt par hvor manden elsker Halloween, en skoleinspektør med en mørk hemmelighed, en prank der går galt, og en ung pige der skal miste sin mødom. Fire historier der har én ting til fælles: tilstedeværelsen af Sam. Sam er et mystisk barn iført kostume, der dukker op, hver gang nogen bryder en Halloweentradition. Når en af de gyldne regler er brudt, skal Sam nok sørge for, at noget får grueligt galt for hvem end der har fejlet.
Trick ’r Treat gik ikke længe i de amerikanske biografer, men er blevet meget populær blandt kendere, og har opnået kultstatus. Filmen sætter gyserklichéer op, og vender dem derefter helt om. Dette giver seerne end helt anden oplevelse end forventet. Ud over denne omvending af troper, er filmen gennemdrysset af sort humor. Der er mange scener i filmen, som er decideret uhyggelige, men de optræder side om side med en mørk humor, der er hjulpet på vej af ironi og karma.
Trick ’r Treat er en anderledes gyseroplevelse. Den bruger en masse kendte klichéer, og kommer med friske pust i form af nye forslag til, hvordan disse klichéer kunne udspille sig.
En lille gruppe af børn elsker klassiske monstre. De elsker dem faktisk så meget, at de har deres egen klub, The Monster Squad, hvor de holder møder og snakker om monstre, samt hvordan man besejrer dem.
Men en dag bliver det alvor. En gruppe ægte monstre ankommer, og det er op til The Monster Squad at stoppe dem, og dermed redde verden.
The Monster Squad ligner på mange måder en børnefilm, men har mange voldsomme elementer. På trods af den barnlige og muntre tone, der dominerer meget af filmen, er der mange eksempler på vold og død. Selvom filmen rummer voldelige og seriøse aspekter, formår den dog at holde en nuance af komedie og eventyr.
I sidste ende gør dette, at filmen både egner sig til børn og voksne – så længe man kan lide monstre og eventyr. Det er uden tvivl en sjov og charmerende film. Det er sjovt at se de klassiske monstre arbejde sammen, og at se hvordan disse monsterfanatiske børn håndterer situationen.
