Amazon Prime – skal, skal ikke?

Netflix, HBO Nordic, TV2Play, Viaplay, Strive… Du kender dem og abonnerer muligvis også på én, flere eller hele sammensuriet (you and me, sister). I denne artikel anmelder jeg endnu en, Amazon Prime, og her tænker du sikkert – har jeg VIRKELIG brug for at skyde flere penge efter streamet underholdning? Jeg beklager at gamble med din SU, men ja, det har du muligvis.

Af Cecilie Munck, Medievidenskab, 7. semester

Udvalg – et (indisk) ocean af prisvindende indhold

Når jeg åbner Amazon Primes app ligner designet tjenester som Netflix og HBO Nordic. Scroller jeg ned, møder jeg velkendte organiseringskategorier såsom “Romantiske film” eller “Film tilføjet til nyligt”. Det overraskende element bliver, at jeg også mødes af et ocean af kategorier som “Indiske serier og film”, “Animeserier og Film” og “Japanske serier”. Det er første gang jeg oplever en amerikansk streamingtjeneste, som ‘cater’ så meget for et asiatisk publikum, men jeg støtter op og jubler over Amazon Primes overflod af blandt andet Pokemon-indhold (I ♡ Ash). 

Tjenesten rummer også en bred vifte af eksklusivt indhold. Med eksklusivt mener jeg indhold, som enten er Amazon Originals eller (i øjeblikket) ikke findes på andre store streamingtjenester. Jeg blev især glad for at møde den britiske tv-serie Downton Abbey, som har været fraværende fra andre streamingtjenester i en længere periode, men også Amazon-serier som Transparent (2014-2017) og Fleabag (2016-2019) reddede dagen. Begge tv-serier er fuldt fortjent blevet overdynget af hyldest og prestigefyldte priser, og jeg vil senere i artiklen gøre det klart, at Fleabag alene er grund nok til at kaste penge efter Amazon Prime.

Brugervenlighed – dét du ikke vidste, at du manglede

Amazon Primes design og navigeringsstruktur minder meget om både Netflix, HBO Nordic og DRTV, så jeg vil i stedet tale om de funktioner, som gør Amazon Primes app unik og noget helt særligt. Funktioner du ikke vidste, at du manglede.

Jeg hader at skulle spole i en serie, og jeg gider hverken at skulle gense for meget eller at miste vigtig kontekst. Når jeg streamer indhold på Amazon Prime, kan jeg vælge scener (#TB til de gode gamle DVD-dage), hvilket gør, at jeg får et bedre overblik og bruger mindre tid på at ‘spole’ (forgæves, for langt, for lidt). 

Derudover findes der en X-ray-funktion (i samarbejde med IMDB) i appen, hvor jeg, imens jeg streamer, kan få baggrundsviden om indholdet. Her kan jeg blandt andet se hvilke specifikke skuespillere der indgår i hver eneste scene, og hvad disse skuespillere ellers medvirker i. På denne måde undgår jeg at blive distraheret i mødet med en skuespiller, som jeg ikke kan huske navnet på eller placere i andre kontekster. For sådan en mental besættelse munder næsten altid ud i, at jeg går på google for at finde en film, som jeg ikke engang kan huske titlen på. Det gør jeg, fordi at jeg TROR, at skuespilleren medvirker i den film, selvom jeg også er i tvivl om, hvad skuespilleren overhovedet hedder (hold nu mund, det har vi alle prøvet).

I Amazon Prime appen er alle informationer lige ved hånden, og selv hvis man vil have metainformation om indholdet, imens man streamer en serie, forbliver man fastholdt i seriens, og Amazon Primes, univers. Et lille minus er, at x-ray funktionen ikke er tilgængelig i al slags indhold.

Anbefaling – Fleabag aka ‘sexy plank’

Jeg har en ting for britiske serier, og da Fleabag (hovedforfatteren, Phoebe Waller-Bridge) får at vide af sin onde stedmor (oscarvindende Olivia Colman), at hun ser “absolutely ghastly” ud, får jeg med det samme en ‘Bridget Jones-vibe’. Men selvom Fleabag også følger en ensom kvindes retningsløse liv, svære relationer og tåkrummende eskapader, så er Fleabag ikke bare sjov, men også helt utrolig grov (og langt mere nuanceret og appellerende på tværs af køn end Bridget er, sorry darling).

Det er fortællingen om en kvinde, som bruger sex som et middel mod ensomheden og har svært ved at knytte sig til mænd (father-issues-much). Fortællingen om en kvinde som mest af alt bare har lyst til at græde over dét liv, som ikke synes at bevæge sig nogen steder hen, men mest af alt sidder fastlåst i fortidens sorger. Som i Ricky Gervais’ After Life’ (2019-), lever det tragiske og komiske side om side og Fleabags dialoger, monologer og timing er helt eminente. Da Fleabag i første scene bliver taget bagfra af en mand, som er henrykt over at have analsex for første gang, henvender hun sig direkte til kameraet/publikum og bemærker:

»Han har ærlig talt også en stor penis. Og resten af dagen kan man kun tænke: Har jeg et gigantisk røvhul?«

Skal jeg så?

Ja, det skal du. Ser man bort fra Amazons skaber, den frygtindgydende og rettere usympatiske Jeff Bezos, er Amazon Primes streamingtjeneste godt “nyt” for os streaming-entusiaster. Tjenesten rummer et stort repertoire af kvalitetsindhold, både i tv-serier og film. I september i år præmierede den danske serie Helved på streamingtjenesten, som er lavet af folkene bag Turbomodul. Vigtigst af alt findes der to sæsoner af Fleabag på Amazon Prime og serien er et must-see. Den er tragisk, komisk, tragi-komisk, rørende, ærlig, overraskende og utroligt velskrevet. 

Hvis Fleabag ikke kan overbevise dig, er prisen er også et attraktivt element at have med i overvejelserne. Ingen af de andre betalingstjenester kan hamle op med Amazon på dette område. Amazon Prime er gratis den første uge, og herefter betaler du €2,99 i måneden, hvilket svarer til ca. 23 kroner. Efter et halvt år stiger prisen til ca. €5,99 i måneden, omtrent 45 kroner.

Sidst men ikke mindst sker der noget fantas(y)tisk på Amazon Prime i 2021. Verdens so-far dyreste tv-serie har premiere, og den byder på et gensyn med J.R.R. Tolkiens univers, Ringenes Herre. Amazon Prime smider over én milliard dollars efter projektet og det bliver et både kostbart og kærkomment gensyn!